Fødsels pakkeliste til hospitals tasken

OhMyBabyTips_Fodsel_Pakkeliste_0514_Download

Download & Print: Den Ultimative Fødsels Pakkeliste

Print fødsels pakkelisten & få hurtigt overblik

Imens du venter, går du måske og gør de sidste ting klar til babys ankomst. Bygger reden færdig og forbereder dig på fødslen? Vi vil gerne give dig en hjælpende hånd, og give dig overblik over hvad du behøver når dagen kommer – Must have, Nice to have & Lux to have. Derfor har vi lavet en fødsel pakkeliste du kan downloade og printe. Så du så småt kan begynde at pakke tasken – og skulle fødslen gå igang før tid har far en chance for at vide hvad der skal pakkes. Du kan lidt efter lidt krydse af hvad du har pakket og hvad der mangler.

Hvornår pakker man hospitals tasken?

Vi anbefaler at du begynder at pakke tasken allerede 4 uger før termin (Uge 36). Hvis du har lyst længe før, så hold dig ikke tilbage. Man kan aldrig vide hvornår fødslen går igang, og jordmødrene kan heller ikke altid forudsige det. Mange vil måske fortælle dig “Ej hvis du er førstegangs fødende, så går du helt sikkert over tid” – men det kan du ikke regne med. Min egen fødsel gik i gang 14 dage før termin, så det kom helt uforventet.

Skal man virkelig bruge alt det?

Brug listen som en guide og afkrydsningsliste, så du har styr på det du selv vil have med til fødslen. Nogle ting syntes du måske ikke du behøves, og du har sikkert selv nogle ting der ikke står på listen som er vigtig for dig at have med – de ting kan du blot tilføje på listen.
Fødselsoplevelsen er meget forskellige fra person til person, og derfor er det Forskelligt hvad man får brug for. Ved en lang fødslen med meget ventetid har nogle brug for underholdning som en bog, et spil, strikketøj, iPad, musik eller andet. Mens at man ved en meget smertefuld eller hurtig fødsel aldrig får brug for noget der ligner underholdning. Derfor, fordi det er så uforudsigeligt, så pak det du vil, og kommer I med bil, så hellere tage for meget med end for lidt.

Tasken til fødegangen

Pak en lille taske med de ting der står under “Vigtige ting” & “Før & Under fødslen”, som I kan medbringe på fødegangen, og lade resten ligge i bilen. De første timer efter babys ankomst er der ikke brug for andet end kærlighed, nærvær og måske en tør ble (de fleste hospitaler står der bleer, baby svøb og hospitals babytøj til rådighed).

Tasken til Den første tid

Førstegangs fødende: Er du førstegangs fødende, kan du få lov at få 2 overnatninger på hospitalet hvis fødslen var uden komplikationer, ellers kan du blive længere. I det tilfælde kan du pakke de resterende ting fra din liste, i denne taske, som kan blive liggende i bilen, eller som far kan tage hjem og hente. Andengangs fødende: Hvis du er 2. gangsfødende har du måske kun 4 timer efter fødslen før i skal hjem, og derfor har du nok ikke brug for alt det der er nævnt på listen. Vælg i stedet for de ting som du syntes er aller vigtigst for dig, til de timer i har. Men hav evt. en udvidet taske klar derhjemme, i tilfælde af at der opstår noget uforventet som kompliaktioner eller amme problemer, så far kan tage hjem og hente den hvis I skal blive et par dage.

OhMyBabyTips_Mattis_Fodsel

Tillykke, inden længe har du din lille baby i armene, er du klar?

Vi ønsker dig en god fødselsoplevelse! Er der andet vi kan hjælpe dig med, så skriv gerne til os i kommentar feltet herunder, eller skriv en besked i vores facebook side facebook.com/ohmybabytips

Download & Print: Den Ultimative Fødsels Pakkeliste

Tags: , , , , , , , , ,

Trackback from your site.

Ea Ditlev

Ea Ditlev

Hun er besat af lister og systemer, og har en passion for overskuelighed, guides og indretning som helst skal indeholde retro genstande! Hovedområder: Planlægning, downloads & Indretning. Førstegangsmor til en meget aktiv dreng, Matti på 2,5 år (fra den 30. juni 2012). Lille Matti, Ea og kæreste Ronni bor sammen i lejligheden i Ballerup. Til dagligt arbejder hun som Data Visualisering Designer, som består af infographics, webdesign og brugervenlighed.

Skriv en kommentar

Lad os holde sammen!



Følg os på facebook.com/ohmybabytips og bliv opdateret med nye gratis print filer og blogindlæg.
Vi vil være dét sted hvor man bliver opløftet af hinandens erfaringer :-)