Lav selv Aktivitetsvæg til tumlinger DIY – Detaljeret guide

Min værktøjskasse

Aktivitetsvæg_Guiden2_Ohmybabytips

A: Bore/skruemaskine B: Stiksav C: Kopbor D: Syl/Spids genstand E: Fladbor F: Halvrund fil G: Vinkel/lineal H: Sandpapir I: Borsæt med små og store bor.

Låge med hængsel og greb

Aktivitetsvæg_Guiden11_Ohmybabytips

Materiale: Fint sandpapir. Værktøj: Boremaskine, 8,5 mm Bor & Stiksav

Fremgangsmåde:
1. Step: Fold evt et stykke papir i en passende størrelse og brug den som skabelon til at markere et område til lågen. Tegn nu den nøjagtige låge op ved hjælp af en lineal eller en vinkel (G). Beslut hvilken side hængslen skal sidde i (hvor lågen skal sidde fast i væggen) – i den side skal du bore 1 hul i midten af stregen. I den anden side bores et hul i de 2 hjørner. På billedet har jeg markeret de 3 huller på blyantsstregerne med en syl/spids genstand (D).
2. Step: Brug stiksaven (B) til at skære langs de tegnede linjer til hele lågen er skåret ud. Få din hjælper eller en arbejdsbuk til at støtte under lågen når du skære det sidste stykke, så det ikke knækker af (pas for guds skyld på fingrene!).
3. Step: Afslut med at slibe alle kanter rigtig godt, så der ikke kommer splinter i børnenes små fingre. Til sidst skal hængslerne sættes fast i den side hvor der kun er 1 hul.


Aktivitetsvæg_Guiden12_Ohmybabytips

Materiale: Hængsel, dørgreb, skrue og evt. en lås. Værktøj: Bore/skruemaskine & et lille bor

Fremgangsmåde:
4. Step: Tillykke! Nu er lågen faktisk funktionel, nu mangler der bare et greb.
5. Step: Markér hvor grebet skal sidde og bor for med et lille bor – det er vigtigt for at undgå at træet flækker. Skru nu skruen igennem træet ind til spidsen af skruen kigger ud på den anden side – så sætter du grebet på og skruer skuen helt i bund så den sidder fast.
6. Step: Tillykke!!! :-) :-) :-) Nu er lågen færdig, og det er faktisk det sværeste at lave! Hvis du vil have låse på, så er det nu de skrues fast, vær meget opmærksom på at sætte dem præcist på, så du er sikker på de kan lukke :-)

Behandling af træet

Hvis du vil behandle din træplade, så er det et godt tidspunkt at gøre nu, efter du har skåret lågerne ud. Du kan fx. behandle pladen med Olie eller maling. Eller du kan vælge at lade den være som den er (det gjorde jeg).

Se hvordan du laver montering af…

Cylindere (rund)

Aktivitetsvæg_Guiden5_Ohmybabytips

Materiale: Superlim 25 kr. Værktøj: Bore/Skruemaskine, 28 mm Fladbor & Halvrund fil

Fremgangsmåde:
1. Step: Læg cylinderen på træpladen og tegn med en blyant uden om den. Markér midten af cirklen og sæt spidsen af fladboret på, og bor hullet ud. Min cylinder var 29 mm i diameter, men boret fandtes kun i 28 og 30 mm, derfor købte jeg 28 mm og filede hullet større så den passede i. (Hvis du kommer til at file for meget, kan du bruge isoleringsbånd omkring cylinderen).
2. Step: Lim nu cylinderen fast, og så er du færdig :-)


Cylindere (aflang)

Aktivitetsvæg_Guiden4_Ohmybabytips

Materiale: Superlim 25 kr. Værktøj: Bore/Skruemaskine, 28 mm Fladbor & Halvrund fil

Fremgangsmåde:
1. Step: Læg det yderste af cylinderen på pladen og tegn med en blyant rundt om den. Brug nu et fladbor til at bore den ene halvdel og bor bagefter det andet hul (Pas på! Når 2. hul er ved at være boret ud, så kan du risikere at boret sætter sig fast, og du må file det resterende træ væk).
2. Step: Lim nu cylinderen fast, og så er du færdig :-)


Afbryder på ledning

Aktivitetsvæg_Guiden7_Ohmybabytips

Værktøj: Boremaskine & Bor

Fremgangsmåde:
1. Step: Læg ledningerne på pladen, der hvor de skal fastgøres og markér hvor ledningerne skal igennem. Bor hullerne i den størrelse som ledningen har, måske en lille smule større.
2. Step: Før ledningen gennem hullerne og fastgør dem evt. på bagsiden af pladen.


Afbryder på kontakt

Aktivitetsvæg_Guiden6_Ohmybabytips

Materiale: Isoleringstape 2 kr. & Superlim 25 kr. Værktøj: Boremaskine og kopbor

Fremgangsmåde:
1. Step: Læg kontakten på pladen og tegn med en blyant hele vejen rundt. Mål diameteren på den cirkel du har tegnet og find et kopbor der passer i størrelsen. I dét her tilfælde XX mm kopbor (C). Bor hullet ud med boremaskinen. Mit kopbor var lidt større end kontakten – derfor satte jeg isoleringsbånd rundt på kontakten nogle gange indtil den passede i størrelsen af hullet.
2. Step: Lim kontakten fast, og så er du færdig :-)


Dørhåndtag

Aktivitetsvæg_Guiden8_Ohmybabytips

Materiale: 4 stk 4 mm maskinskruer (oprindeligt 40 mm, mine forkortes til 22 mm, udregnes efter træpladens tykkelse) 24 kr. Værktøj: Bore/Skruemaskine & 6 mm Bor

Fremgangsmåde:
1. Step: Mål hvor langt der er mellem de 2 huller i dørhåndtaget, hvor skruerne skal sidde. Mål også hvor stort et hul du skal bore i midten for at give plads til det indre af håndtaget. Bor de to små huller med et 6 mm bor (eller lidt større), og brug et kopbor (C) eller fladbor (E) i passende størrelse til det midterste hul.
2. Step: Sæt nu håndtaget på, og skru de 2 maskinskruer op i håndtaget – spænd godt efter så håndtaget sidder godt fast. (Hvis maskinskruerne er for lange så skal se forkortes så de passer i længden, det skal tilpasses efter pladens tykkelse. Min plade er 18 mm og mine skruer blev forkortet til 22 mm for at passe. Skruerne kan forkortes med en lednings tang eller en nedstryger) Færdig :-)


Vridergreb

Aktivitetsvæg_Guiden9_Ohmybabytips

Værktøj: Bore/Skruemaskine & Bor

Fremgangsmåde:
1. Step: Bor et hul med et almindeligt bor (I) i stor størrelse, så det er stort nok til at det inderste af vridergrebet kan gå gennem pladen. Sæt nu vridergrebet gennem hullet i pladen og markér gennem skruehullerne hvor skruerne skal være, med en syl/spids genstand (D).
2. Step: Bor evt for med et lille bor, for at undgå at pladen sprækker, og skru nu de 3 skruer i. Færdig :-)


Ringeklokke

Aktivitetsvæg_Guiden10_Ohmybabytips

Materiale: 4 stk 4 mm maskinskruer (oprindeligt 40 mm, mine forkortes til 22 mm, udregnes efter træpladens tykkelse) 24 kr. Værktøj: Bore/Skruemaskine, 6 mm Bor & Ledningstang el. nedstryger

Fremgangsmåde:
1. Step: Sæt ringeklokken på pladen, og marker midten af hvert hul med en blyant. Flyt nu klokken og marker hullerne med en syl/spids genstand, det vil hjælpe dig med at bore hullerne så præcist som muligt. Bor nu hullerne med et 6 mm bor (eller lidt større).
2. Step: Sku nu de 2 maskinskruer op gennem pladen og ind i ringeklokkens 2 huller. (Jeg valgte at forkorte mine maskinskruer så de passede bedre i længden, det skal tilpasses efter pladens tykkelse. Skruerne kan forkortes med en lednings tang eller en nedstryger)



Jeg stiller denne guide til rådighed, men det er selvfølgelig op til dig som forældre at vurdere dit eget barns motorik og fysiske færdigheder. Være opmærksom på hvorvidt dit barn er gammelt nok børn er forskellige og har forskellige behov. Denne guide er til inspiration, og i kan dekorere den som i selv vil. Jeg kan selvfølgelig ikke tage ansvar for hvordan det bliver udført og hvordan I vælger at bruge jeres væg.

Tags: , , , , ,

Trackback from your site.

Ea Ditlev

Ea Ditlev

Hun er besat af lister og systemer, og har en passion for overskuelighed, guides og indretning som helst skal indeholde retro genstande! Hovedområder: Planlægning, downloads & Indretning. Førstegangsmor til en meget aktiv dreng, Matti på 2,5 år (fra den 30. juni 2012). Lille Matti, Ea og kæreste Ronni bor sammen i lejligheden i Ballerup. Til dagligt arbejder hun som Data Visualisering Designer, som består af infographics, webdesign og brugervenlighed.

Kommentarer (3)

Skriv en kommentar

Lad os holde sammen!



Følg os på facebook.com/ohmybabytips og bliv opdateret med nye gratis print filer og blogindlæg.
Vi vil være dét sted hvor man bliver opløftet af hinandens erfaringer :-)