Lav selv Aktivitetsvæg til tumlinger DIY – Inspiration & planlægning

Så er Aktivitetsvæggen færdig
og min søn er lykkelig!

Har du også en aktivt barn, og oplever hvor svært det kan være at komme på nye ideer til aktivering og hjernelegetøj? Kan du godt li at lave gør-det-selv projekter som du kan sætte dit eget præg på, og få din indre opfinder frem? Så er den her aktivitet væg lige noget for dig og dit barn.

Ohmybabytips_Aktivitetsvæg_tumling_gør-det-selv-diy
Den er forholdsvis enkel at lave, men kan kræve hjælp fra en rigtig handy man/woman som også ligger inde med dét værktøj du skal bruge – ellers kan det blive en dyr fornøjelse. Hvis du er en gør-det-selv type, så vil det være et hyggeligt projekt for dig, som vil komme dit barn til stor gavn – dét er da win-win :-) Her får du min guide til hvordan man laver den, step by step – har du spørgsmål kan du bare skrive en kommentar på indlægget :-)

1. Gå på opdagelse

Gå en tur ud og rodde i bryggerset eller værkstedet i skabe, skuffer og kasser for at finde dimser og dutter der kan bruges. Så kan du supplere med at tage i byggemarkedet og finde forskellige låse og andet godt – se evt mit inspirations board på Pinterest for idéer til hvad det kunne være – slip din kreativitet løs, og gør dig modtagelig overfor sjove ideer til væggen.


Aktivitetsvæg_Guiden_Ohmybabytips

Ea Ditlev Jeg gik med min morfar ud i hans værksted og fandt gamle ledninger med afbrydere på, dørhåndtag, en gammel dørklokke, 3 låse cylindere med nøgle, små kæder, plastik greb til lågerne og en kæmpe ringeklokke “Drrriiiing!!!” m.m., det var super hyggeligt, og det føltes som om at blive barn igen, når vi gik derude og roddet i skuffer og skabe.

Materiale: 4 Låse (25 kr/stk) & 4 Hængsler (10 kr/stk) fra Jem & Fix = i alt 140 kr.


2. Hvad er din forventning?

Tag stilling til hvor meget tid, energi og penge du vil lægge i projektet – bare tænk lidt over dét. Vil du have at den bare skal være funktionel og hurtig færdig så dit barn hurtigst muligt vil få glæde af den? eller går du så meget op i æstetik og perfektion, at du har lyst til at bruge meget tid på at slibe, spartle og male for at få det helt rigtige look? Der er ikke noget valg der er bedre end andet, du skal bare lige blive enig med dig selv om hvad du vil med projektet, hvad er formålet? – Skal den være sjov, anderledes, funktionel, farverig, dekorativ? – Vælg 2 ord, og spørg dig selv om det giver mening i forhold til den tid du er villig til at investere.
Ea Ditlev Jeg valgte at Mattis væg skulle være færdig asap så han hurtigst muligt kunne få glæde af den. Min perfektionisme kan godt tage overhånd, og derfor måtte jeg på forhånd aftale med mig selv, at jeg KUN laver den for min søns skyld, derfor mine 2 ord “Sjov & Funktionel” og tidsinvestering = Max. 10 timer


3. Hvad er din holdning? Er det nu en god idé?

Det er selvfølgelig nødvendigt at overveje, hvilket budskab man sender til barnet med denne væg, feks. vil nogle mene det er en dårlig idé at sætte låse på og trykke på knapper, mens andre mener det er en godt motorisk for barnet at få lov at rode med den slags – så overvej selv hvad din holdning er, og hvad du kan stå inde for :-) Hvis man i forvejen har låse i børne højde derhjemme, så skal de nok lære at åbne dem før eller siden. Så lige meget hvad så vælg låse til din væg, som du ikke har i hjemmet allerede. Hvis du allerede har disse små låse på døre eller låger derhjemme for at holde barnet inde/ude – faktisk for barnets egen sikkerheds skyld, så husk altid at sætte dem i en højde hvor barnet ikke kan nå dem – heller ikke hvis barnet står på en stol. Der er så mange motoriske goder for barnet ved at få lov at pille og nusse ved sin helt egen væk, med knapper og låse man endelig gerne må pille ved. Der er mange timers fordybelse og sjov, som jeg ikke ville undvære at give min søn – tænk hvor spændende det er at finde ud af hvilken nøgle der passer hvor. Gad vide hvordan man åbner lågerne og gad vide hvad der gemmer sig bag dem? Jeg stiller denne guide til rådighed, men det er selvfølgelig op til dig som forældre at vurdere dit eget barns motorik og fysiske færdigheder. Være opmærksom på hvorvidt dit barn er gammelt nok børn er forskellige og har forskellige behov. Denne guide er til inspiration, og i kan dekorere den som i selv vil.

Ea Ditlev Jeg har selv erfaring som udbryder konge i 3 års alderen. Min mor havde monteret en dyr og advanceret ekstra lås på hoveddøren for at jeg ikke skulle stikke af – de 2 låse på døren skulle åbnes samtidig for at åbne døren. Dét lurrede jeg hurtigt, og fandt ud af at jeg kunne tage en stol ud foran døren, mens min mor stadig sov om morgenen, og så fik jeg åbnet begge låse på samme tid, og stak af – Stakkels mor, tænker jeg idag. Min mors næste skridt var at montere en lille simpel lås til 25 kr. i toppen af hoveddøren, så højt oppe at jeg umuligt kunne nå den – og siden da stak jeg ikke af igen.

3. Skitsér & planlæg

Når du har fundet alle de ting du vil bruge, skal du finde ud af hvad størrelse væggen skal være. Og nu kan du planlægge hvordan alle dine dimser og dutter skal sidde i forhold til hinanden. Du kan med fordel få købt din træplade, og så fordele alle dimserne på pladsen, indtil du er tilfreds med den nogenlunde placering. Markér nu forsigtigt op med en blyant, hvordan de skal sidde – og tag evt et billede af det, så du altid kan huske hvordan det nu var.

Aktivitetsvæg_Guiden3_Ohmybabytips
Ea Ditlev Jeg lagde alle mine små dele op på træpladen – som stod i bordhøjde – og placerede alle mine dimser og dutter, så blev de rykket rundt til jeg var tilfreds og så tog jeg billeder, så jeg senere kunne huske hvor tingene skulle være. Så begyndte jeg at markere hver placering nøje bagefter, med blyant. Knapper, Nøgler og låse er noget af det min søn elsker aller mest, derfor vil jeg hellere have at han kan få lov at lege med det på sin egen plade, istedet for at rodde med hoveddøren og tænde/slukke lamperne i stuen. Jeg har valgt at tilbyde ham de typer låse som ikke findes i vores eget hjem, så dvs. at dem vi har derhjemme ved han ikke hvordan han låser op, og de sidder i sådan højde, at han ikke vil ku’ nå dem, om så han stod på en stol.

Så er jeg klar, men hvordan gør man?

Mine 3 bedste råd du skal vide, inden du går igang

Råd nr. 1: Find en hjælper som du kan sparre med omkring væggen, og som kan give en hjælpende hånd til de krævende opgaver. Hvis ikke du har alt værktøjet selv, så se om du kan låne det af andre. Det er en dyr fornøjelse hvis man skal købe maskiner og værktøj selv før man kan gå igang.

Råd nr. 2: Hvis du vil have låger på væggen, så er det en fordel at starte med dem. For når man bruger en stiksav bliver skæringen pænest på bagsiden af pladen, derfor er det bedst at lave lågene først (fra bagsiden af pladen) og så vende pladen om for at sætte de andre ting på – på den måde får du en flot kant (det opdagede jeg desværre selv for sent).

Råd nr. 3: Et råd til dig hvis du gerne vil larkere eller male væggen. Så lav ALLE huller og skæringer først, og larkér eller mal bagefter, og så montere alle dine dimser og dutter til sidst. (jeg monterede de letteste ting først, hvilket betød at jeg skulle tage det hele af hvis jeg ville male væggen – derfor er og blev min væg ubehandlet)


Se 2. del af guiden med konkret vejledning i detaljer, samt tips og tricks

Få den detaljerede guide med billeder, til hvordan du monterer dine dimser på din aktivitetsvæg, og se hvor du kan købe de dele jeg har brugt. Se hvordan du laver låger og sætter greb på, hvordan du montere håndtag, ledninger, hængsler, låse, og cylindere i billeder og tekst.


6. Min færdige aktivitetsvæg

Aktivitetsvæg_Færdig_resultat_Ohmybabytips

Sådan kom min aktivitetsvæg til at se ud, og min søn er ovenud lykkelig! Dét var tiden, pengene og arbejdet værd. Jeg fik den lavet for under 300 kr, fordi jeg kunne låne værktøjet og få nogle dimser fra min morfars værksted.



Jeg stiller denne guide til rådighed, men det er selvfølgelig op til dig som forældre at vurdere dit eget barns motorik og fysiske færdigheder. Være opmærksom på hvorvidt dit barn er gammelt nok børn er forskellige og har forskellige behov. Denne guide er til inspiration, og i kan dekorere den som i selv vil. Jeg kan selvfølgelig ikke tage ansvar for hvordan det bliver udført og hvordan I vælger at lave eller bruge jeres væg.


Tags: , , , , , ,

Trackback from your site.

Ea Ditlev

Ea Ditlev

Hun er besat af lister og systemer, og har en passion for overskuelighed, guides og indretning som helst skal indeholde retro genstande! Hovedområder: Planlægning, downloads & Indretning. Førstegangsmor til en meget aktiv dreng, Matti på 2,5 år (fra den 30. juni 2012). Lille Matti, Ea og kæreste Ronni bor sammen i lejligheden i Ballerup. Til dagligt arbejder hun som Data Visualisering Designer, som består af infographics, webdesign og brugervenlighed.

Kommentarer (1)

Skriv en kommentar

Lad os holde sammen!



Følg os på facebook.com/ohmybabytips og bliv opdateret med nye gratis print filer og blogindlæg.
Vi vil være dét sted hvor man bliver opløftet af hinandens erfaringer :-)