Sådan laver du: Trendy Lampe med store pære og stofledninger

diy-gør-det-selv-trendy-lampe-store-pære-stofledning-guide-ohmybaby-tips

Trin for trin guiden til hvordan du selv kan lave en trendy lampe

Her er guiden til hvordan du selv, ret enkelt kan lave en unik lampe, præcis efter dit eget ønske. Har du selv prøvet at være på jagt i månedsvis efter den perfekte lampe, med det rette look, størrelse og form? Måske endda drømt om at få de nye trendy lamper med stofledning, for at opdage hvor dyre de faktisk er, og ende op med overvejelsen omkring “hvordan får man lamperne hængt op så de ser pæne ud?”. Hvis du er en kreativ sjæl der gerne vil have tingene på din egen måde og selv vælge looket uden at være begrænset af hvad der findes på markedet lige nu, så er du kommet til det rette sted, se guiden.

Hvad du skal bruge

  • Træplade i valgfri form og størrelse (Denne var 32×30 cm, købt for 25 kr. i Silvan)
  • Træklods 1-2 cm høj, til at fastgøre mellem træpladen og loftet, i det mellemrum hvor ledningerne skal være
  • Spraymaling i valgfri farve (ca. 60-100 kr. pr. dåse, kan fx købes i byggemarkeder)
  • 3 Stofledninger med loftkop og fatning (Jeg købte mine på tilbud for 50 kr. stk. i Bahne med hvid kop og fatning, som jeg selv malede efterfølgende, men de kan også købes i mange forskellige farver for 150 kr.)
  • 3 lyspære efter eget ønske (50-300 kr. pr. stk. alt efter hvilken type og størrelse du vælger)
  • 220V flad lampe ledning, der skal bruges til at tilslutte de 3 lamperledninger til stikket i væggen
  • 1 Lang skrue og tilhørende ravpluks
  • Boremaskine & Skruemaskine
  • Skruetrækker & Bidtang
Du vælger selv hvor mange ledninger med pære du vil have hængende og hvilken størrelse og form træpladen skal have.

Sådan gør du

1. Planlæg hvordan lampen skal se ud

Overvej hvor ledningerne skal være på pladen, hvor mange ledninger/lamper der skal være, samt hvilken størrelse og form pladen skal have? Skitsér evt. forskellige valgmuligheder på et papir. Du kan også vælge at lave en skabelon og klippe ud, så du ved hvor ledningerne skal placeres på pladen. Min så sådan her ud:

Trendy_lampe_kop_tegning_ohmybaby_tips

Download & Print: Skabelonen

2. Skær træpladen ud

Skær træpladen ud i den ønskede form og størrelse (Min plade var 32×30 cm)

diy-gør-det-selv-trendy-lampe-store-pære-stofledning-ohmybaby-tips-2

3. Brug boremaskinen

Bor hul igennem midten af træpladen og træklodsen. Derefter bores hullet i loftet, lige dér hvor midterpunktet af lampen skal være. Afslut med at sætte ravpluksen i lofthullet.

diy-gør-det-selv-trendy-lampe-store-pære-stofledning-ohmybaby-tips-7

4. Spraymal

Spraymal din træplade, og evt. ydersiden af de hvide plastik kopper og fatninger på stofledningerne – hvis du vil have dem i samme farve, beskyt stofledningen med lidt plastik sat fast med malertape. Lad malingen tørre, og når de er dét kan du fortsætte.

5. Markér hvor ledninger skal være

Markér med en tush hvor de 3 ledninger skal hænge, og bor 3 huller på størrelse med krogen der følger med dine ledninger. Afslut med at skrue krogene i.

diy-gør-det-selv-trendy-lampe-store-pære-stofledning-ohmybaby-tips-3 diy-gør-det-selv-trendy-lampe-store-pære-stofledning-ohmybaby-tips-5 diy-gør-det-selv-trendy-lampe-store-pære-stofledning-ohmybaby-tips-4 diy-gør-det-selv-trendy-lampe-store-pære-stofledning-ohmybaby-tips-4b

6. Lav hul til ledningerne

Lav hul til ledningerne, ved 1-2 cm fra krogen, så ledningerne senere kan komme igennem træpladen.

diy-gør-det-selv-trendy-lampe-store-pære-stofledning-ohmybaby-tips-6

7. Tilpas ledningernes længde

Tilpas ledningernes længde og sæt dem på krogene (Mine længder var 84 cm, 94 cm & 104 cm fra træplade til enden af fatningen)

diy-gør-det-selv-trendy-lampe-store-pære-stofledning-ohmybaby-tips-8

8. Træk ledningerne op gennem træpladen

Træk ledningerne op gennem træpladen, og hægt dem på krogene, skub til sidst kopperne op på plads.

9. Sæt træpladen fast i loftet

Sæt træpladen fast i loftet. Husk at tjekke om du har husket at sætte ravpluks i. Brug så skruemaskinen til føre den lange skrue gennem træpladen og træklodsen så de sidder sammen, og kun et lille stykke af skruen stikker igennem. Placér så skruespidsen i lofthullet og skru den helt op, så træpladen sidder godt fast i loftet. Afslut evt. med at spraymale skruen i midten af pladen, så den ikke kan ses. (Ignorer at kopperne mangler på dette billede)

gør-det-selv-trendy-lampe-store-pære-stofledning-ohmybaby-tips-9

10. Installér ledningerne

Installér ledningerne så alle 3 ledninger samles og føres via almindelig loftledning og hen i væggen. Ledningerne kan med fordel snurres rundt om træklodsen der holder pladen fastgjort til loftet – som fungere som ledningsskjuler. Hvis du ikke er skabs-elektriker selv, så find én der kan hjælpe dig med at installere ledningerne – det fandt jeg selv, og det er også det jeg anbefaler, her er der ikke plads til sjusk hvad angår elektricitet 😀

gør-det-selv-trendy-lampe-store-pære-stofledning-ohmybaby-tips-10

Fandt du hvad du ledte efter?

Jeg håber inderligt at denne guide kan hjælpe dig til at få en “skræddersyet” lampe løsning, lige som du ønsker dig den. Du kan bruge opskriften som den er eller gradbøje den præcis som du selv vil have den :-) Tak til min kæreste Ronni, for hjælp og assistance <3

Har du spørgsmål eller kommentarer til guiden?

Er den lidt svær at forstå? Vil du have noget uddybet? Har du tilføjelselser eller idéer til opskriften? – Eller andet, så skriv gerne i kommentar feltet, og så vil jeg gøre hvad jeg kan for at hjælpe :-)

Trackback from your site.

Ea Ditlev

Ea Ditlev

Hun er besat af lister og systemer, og har en passion for overskuelighed, guides og indretning som helst skal indeholde retro genstande! Hovedområder: Planlægning, downloads & Indretning. Førstegangsmor til en meget aktiv dreng, Matti på 2,5 år (fra den 30. juni 2012). Lille Matti, Ea og kæreste Ronni bor sammen i lejligheden i Ballerup. Til dagligt arbejder hun som Data Visualisering Designer, som består af infographics, webdesign og brugervenlighed.

Kommentarer (2)

Skriv en kommentar

Lad os holde sammen!



Følg os på facebook.com/ohmybabytips og bliv opdateret med nye gratis print filer og blogindlæg.
Vi vil være dét sted hvor man bliver opløftet af hinandens erfaringer :-)