“Spaghetti med verdens bedste kødsauce” og rødvin!

Denne opskrift er den mest fantastiske til dato, når det gælder spaghetti med kødsauce. Første gang jeg smagte den, kunne jeg ikke stoppe med at spise og spise, fordi den smagte så godt. Jeg måtte bare få fingrene i den opskrift, og det gjorde jeg så. Siden dengang har jeg lavet denne lækre kødsauce flere gange, og alle jeg har serveret den for, har spurgt efter selv samme opskrift. Det er et hit! Selv som fin middagsmad når man har gæster! I kid you not :-) Her serveres hemmeligheden bag retten.

Indgredienser

Tilberedningstid: ca. 2,5 time (Retten passer sig selv det meste af tiden)
    4 Personer:
  • ca. 400 g hakket dansk oksekød
  • 4 spsk olivenolie
  • 2 løg
  • 2 stængler blegselleri
  • 2 gulerødder
  • 2 fed hvidløg
  • 3 spsk tomatpuré
  • 1/2 flaske rødvin
  • ca. 8 del okseboullion
  • 1 bdt bredbladet persille
  • salt og friskhakket peber
  • 400 g spaghetti
  • reven parmasan ost

Fremgangsmåde

  • Varm olien i en rummelig gryde eller en sautérpande og steg kødet 3-4 minutter, mens der røres i det. Skræl løg, blegselleri og gulerødder. Løg og blegselleri skæres i tynde skiver og gulerødderne skæres i tern på ca 2×2 cm. Pil hvidløgsfeddene og skær dem i tynde, fine skiver.
  • Kom alle grøntsagerne i gryden til kødet. Kom så tomatpureen og den halve flaske rødvin i – og rør godt rundt.
  • Lad retten simre – uden låg – til rødvinen næsten er fordampet. Tilsæt så boullionen, læg låg på gryden og lad saucen småsimre i 2 timer. Rør i gryden undervejs og tilsæt evt. lidt vand, så saucen ikke koger tør og brænder på.
  • Når saucen mangler ca. 10 minutter, koges spaghettien i en gryde med masser af letsaltet vand. Kogetiden er ca. 8-10 minutter, men kig på emballagen. Det er vigtigt at spaghettien kun koges “al dente”. På italiensk betyder det: mør men stadig med bid i.
  • Hæld så vandet fra spaghettien – evt. gennem et dørslag – og vend den ned i gryden med kødsaucen, så det hele er blandet. Smag til med salt og peber og pynt med finthakket persille. Serveres med masser af friskreven parmasan ost.

Tips & tricks

  • Lav gerne retten på en fridag hvor der er tid til at sætte retten over, og lade den passe sig selv.
  • Jo længere den simre jo bedre bliver den, og gemmer du resten til dagen efter så er den endnu bedre.
  • Jeg laver gerne retten i dobbelt portion, så jeg har til 2 dage og fryser resten ned, så jeg på en hverdagsaften kan nyde selvsamme lækre kødsauce uden alt forarbejdet.
  • Hvis man normalt ikke spiser så meget parmasan ost, og derfor ikke kan få spist en hel ost, så kan jeg anbefale at købe “GRANGUSTO”. Grangusto er revet parmasan ost på pose, klar til at drysse ud over den færdige ret ved servering.
  • Ang. valg af rødvin, så behøves det ikke være en dyr vin, det kan være en forholdsvis billig madvin. Vin skal dog stadig have så god smag at den kan drikkes med velbehag. Jeg kan normalt ikke lide rødvin, men i denne kødsauce er det altså fantastisk, uanset om man er til rødvin eller ej.
  • Personligt vil jeg helst hælde kødsaucen henover min spaghetti, istedet for at blande den. Grøntsager tilføjer jeg gerne mere af, og gulerødderne skæres jeg i skiver istedet for små tern. Lav om retten så den passer til din smag, og nyd den.

Tags: ,

Trackback from your site.

Ea Ditlev

Ea Ditlev

Hun er besat af lister og systemer, og har en passion for overskuelighed, guides og indretning som helst skal indeholde retro genstande! Hovedområder: Planlægning, downloads & Indretning. Førstegangsmor til en meget aktiv dreng, Matti på 2,5 år (fra den 30. juni 2012). Lille Matti, Ea og kæreste Ronni bor sammen i lejligheden i Ballerup. Til dagligt arbejder hun som Data Visualisering Designer, som består af infographics, webdesign og brugervenlighed.

Skriv en kommentar

Lad os holde sammen!



Følg os på facebook.com/ohmybabytips og bliv opdateret med nye gratis print filer og blogindlæg.
Vi vil være dét sted hvor man bliver opløftet af hinandens erfaringer :-)